Thought leadership
EIFO deltager sammen med andre dedikerede eksperter på eksportkreditområdet i arbejdet med at udvikle nye idéer og på at forbedre praksis i international grænseoverskridende finansiering for dermed at kunne bidrage med inspiration og nytænkning på europæisk, OECD- og globalt niveau.
EU Export Finance Lab (ExFi Lab)
ExFi Lab fungerer som en uformel tænketank bestående af en række erfarne eksperter inden for EU’s eksportfinansiering fra bl.a. Tyskland, Frankrig, Holland, Danmark, Belgien og EU-Kommissionen, der samles for at facilitere en uformel udveksling af synspunkter og ideer om international finansiering.
EKF tog initiativ til ExFi Lab i efteråret 2018 for at sikre Danmarks primære mål med eksportkreditpolitik, nemlig lige konkurrencevilkår for danske eksportører. EIFO varetager stadig sekretariatsfunktionen for tænketanken.
ExFi Lab har som formål at tænke nye tanker om at sikre EU’s eksportører konkurrencedygtige vilkår. Tænketankens mission er at skabe et center for nye idéer og forbedret praksis i international grænseoverskridende finansiering for dermed at kunne bidrage med inspiration og nytænkning på europæisk, OECD- og globalt niveau. En af tænketankens fremmeste mål er at skabe og sikre et global level playing field, som muliggør den fortsatte anvendelse af eksisterende eksportfinansieringsprogrammer samt udviklingen af nye programmer for at kunne levere omfattende støtte.
I 2020 udarbejdede ExFi Lab sammen med internationale kolleger en hvidbog, der kom med en række anbefalinger om, hvordan EU bedst sikrer, at EU’s eksportører har konkurrencedygtige finansieringsvilkår på globalt plan. Hvidbogen udgjorde et vigtigt input til den igangværende dialog i EU og medlemsstater og er blevet refereret til i en række high-level policy papirer fra bl.a. EU-Kommissionen og Rådet om fremtiden for handels- og eksportfinansiering for EU.
Som opfølgning på hvidbogen fra 2020 har ExFi Lab i 2024 udarbejdet et supplerende papir med det primære budskab om, at der i en verden i opbrud fortsat er behov for at styrke eksportkreditters rolle i EU og globalt. Papiret kommer med en række anbefalinger til både EU, medlemsstater og de nationale eksportfinansieringsinstitutioner, om hvordan EU kan gøre endnu mere for at sammentænke instrumenter, institutioner, mandater mv. for at sikre og underbygge konkurrencedygtigheden for europæiske virksomheder.
Læs hvidbøgerne nedenfor, og bliv klogere på tænketankens arbejde på LinkedIn.
Take Action or Fall Behind! April 2021 (Re-issue).
Better Together in Transformational Times. Januar 2024
Markedsrapport om handels- og bistandsfinansiering
Gennem de senere år er skellet mellem handels- og bistandsfinansiering blevet mindre. På foranledning af EIFO har Offenburg Universitet i samarbejde med EIFO og en række ECA’er udarbejdet en rapport, der belyser markedet for handels- og bistandsfinansiering.
Læs rapporten her