DA / EN

Persondatapolitik

Indholdsfortegnelse:

 

Persondatapolitik for ​Danmarks Eksport- og Investeringsfond​ 

De relevante persondataregler, som gælder for behandling af personoplysninger, er fastsat i databeskyttelsesforordningen (forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016) og databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018). 

I Danmarks Eksport- og Investeringsfond (’EIFO’) benytter vi persondata i vores forretning, herunder i forbindelse med samarbejde med forretningspartnere. I denne persondatapolitik kan du læse om, hvordan vi indsamler, behandler og beskytter persondata samt dine rettigheder i forhold til de oplysninger, vi indhenter om dig. 

Personoplysninger hos kunder og samarbejdspartnere er nødvendige for, at vi i EIFO kan udføre vores arbejde. Vi indsamler de nødvendige oplysninger, og vi sørger for at behandle og opbevare dem fortroligt og forsvarligt. 

Herudover indsamler EIFO data om din brug af vores hjemmeside og vores andre digitale kanaler og services. Dataene bruger vi til at forbedre din oplevelse af EIFOs digitale tilbud og give dig mere relevant indhold og markedsføring.  

 

Indsamling af persondata 

EIFO indsamler, behandler og opbevarer nedenstående oplysninger om dig i forbindelse med følgende formål: 

  • Kundekontakt og levering af ydelser.
    • Almindelige personoplysninger (navn, titel, e-mailadresse, adresse, telefonnummer, stilling),
    • Oplysninger om kautionister, medejere og andre nøglepersoner, blandt andet økonomiske forhold
    • I nogle tilfælde helbredsoplysninger på ledelsen i specifikke projekter
    • Oplysninger om projektdeltagere, herunder jordejere samt oplysninger om personer, der har rettet krav, indgivet stævning eller lignende mod projektet.
    • I forbindelse med juridisk due diligence af virksomheder, hvortil vi yder finansiering, kan EIFO i visse tilfælde være nødsaget til at behandle andre oplysninger end de ovennævnte. Dette vil være oplysninger om forretningsmæssige forhold, kontraktuelle ansættelsesvilkår, herunder personnummer, såfremt det fremgår af en direktør-, bestyrelses- eller ansættelseskontrakt samt oplysninger om låne- og ejerforhold mellem dig og den finansierede virksomhed.
  • Medfinansiering og investering
    • Almindelige personoplysninger (navn, adresse, e-mail, telefonnummer, CVR-nr.) CV (fx uddannelses- og erhvervserfaring) og i visse tilfælde personligheds-, færdigheds- og logiktests i forbindelse med due diligence eller vurdering af ledelseskandidater til porteføljeselskaber, hvor EIFO er medejer.
    • Herudover behandler vi fortrolige oplysninger, som CPR, oplysninger om strafbart forhold - særligt hvor den finansierede virksomhed måtte blive nødlidende, følsomme oplysninger (fx helbredsforhold).
    • Såfremt de oplysninger du har givet, ikke er tilstrækkelige til, at EIFO kan tage stilling til finansieringen, vil du blive oplyst herom og få mulighed for at give supplerende oplysninger.
    • Hvis finansieringen gennemføres, kan det være en betingelse i aftalen, at du fremlægger og stiller relevante oplysninger til rådighed for EIFO. Manglende overholdelse af sådanne forpligtelser kan føre til, at EIFO opsiger aftalen og kræver eventuelle udbetalte lån indfriet.
  • Specielt for finansiering med støtte fra Den Europæiske Investeringsfond (“EIF”)
    • Hvis EIFO yder en finansiering med støtte fra EIF, herunder COSME-programmet, InnovFin, InvestEU mv., kan EIFO også indsamle almindelige personoplysninger som beskrevet i dette afsnit om dig på vegne af Den Europæiske Investeringsfond (“EIF”), Den Europæiske Investeringsbank eller Kommissionen.
    • På forlangende af Den Europæiske Investeringsfond, Den Europæiske Investeringsbank og Kommissionen, er EIFO berettiget til at videregive samt indhente yderligere oplysninger om Låntager til Den Europæiske Investeringsfond, Den Europæiske Investeringsbank og Kommissionen, dette kan bl.a. forekomme ved krav fra OLAF i forbindelse med anti-svindel efterforskning.
    • Oplysninger om Låntager som er videregivet til Den Europæiske Investeringsfond, Den Europæiske Investeringsbank eller Kommissionen bliver opbevaret i mindst syv år fra finansieringens bortfald. Såfremt låntager ønsker at verificere, rette, få adgang, slette eller på anden måde ændre oplysninger som er videregivet til Den Europæiske Investeringsfond, Den Europæiske Investeringsbank eller Kommissionen, skal dette ske ved at rette henvendelse til følgende instanser:

              European Investment Fund:
              Att.: EIF Data Protection Officer
              E-mail: dpo@eif.org

  • Indkøb og udbud.
    • Almindelige personoplysninger (navn, titel, e-mailadresse, telefonnummer), CV fra relevante medarbejdere, herunder uddannelsesoplysninger, detaljer om tidligere opgaver og andre referencer. 
  • Vurdering af Business Angels (BA) til EIFOs BA-ordning.
    • Almindelige personoplysninger og identifikationsoplysninger, herunder navn, adresse, kontaktoplysninger, relevant uddannelse, og økonomiske forhold.
    • Fortrolige oplysninger som, kopi af sundhedskort og/eller kørekort
  • Overholdelse af hvidvaskloven.
    • Navn, adresse, pas- og/eller kørekortkopier samt kopi af sundhedskort eller anden adressedokumentation.
    • Oplysninger registreret i EU's sanktionsliste og OFAC-listen gennem ORBIS
    • oplysninger fra Compliance Catalyst/ComplyAdvantage, (KYC) oplysninger om eventuel politisk eksponering, familierelationer i forbindelse hermed - om du eller din familie og nærtstående har haft offentligt hverv af væsentlig betydning, juridiske rådgivere, Forretningsforbindelser, Personlige oplysninger fra CV, Adverse media forhold, Oplysninger om offentlige tilgængelige retssager og domme på den pågældende virksomhed, hvor der også kan henvises til ansatte og
    • Oplysninger om politisk tilhørsforhold, straffeattester og CPR-nummer.
  • Undersøgelse af omdømme.
    • Navn, alder, familierelationer, erhvervshistorik, uddannelsesmæssige oplysninger,
    • Om vedkommende er politisk eksponeret, om du eller din familie og nærtstående har haft offentligt hverv af væsentlig betydning, er vigtigt for EIFOs omdømme vurderinger.
    • Vi kan i forbindelse med vores undersøgelser få oplysninger om strafbare forhold.
    • Oplysninger om oplistning på diverse lister, som PEP, terror og sanktionslister. Der er mange forskellige lister, men hvis der er behov, kan jeg få en liste over listerne
  • Markedsføring, events, arrangementer og receptioner mv.
    • Almindelige personoplysninger (navn, e-mailadresse, telefonnummer, firma/organisation og arbejdstitel), som bl.a. anvendes til deltagerlister efterfølgende diverse netværksarrangementer, events, receptioner, mv.
    • EIFO kan også indhente CV for eksterne oplægsholdere, samt eventuelle oplysninger om allergener og andre helbredsforhold af relevans for planlægningen.
    • Under afholdelse af EIFOs arrangementer kan det forekomme at der tages stemningsbilleder, som EIFO kan anvende på sociale medier eller lignende.
    • Ved betaling for deltagelse til et arrangement vil adresse, samt kontonummer, korttype, udstedelsesland og en censureret udgave af kortnummer, dvs. de sidste 4 cifre af kortnummeret, også opbevares.
    • For nærmer om nyhedsbreve se afsnittet om ”Særligt om Cookies og Nyhedsbreve”.
  • Vurdering af social- og miljøforhold.
    • Fornavn, efternavn, adresse for personer, der bliver påvirket eller kan blive påvirket af en mulig eller aktuel sag.
    • I nogle tilfælde indsamler vi også særlige oplysninger som eksempelvis race, etnicitet, disse oplysninger modtages f.eks. i forbindelse med ESG eksportkreditter og fingeraftryk eks. fra lande hvor der kun er signerings mulighed med fingeraftryk.
  • Håndtering af arbejdsskader og dødsfald i projekter, som EIFO er involveret i.
    • Navn, alder, familiære relationer, oplysninger om arbejdsskade-hændelse og håndteringen heraf, konsekvenser af hændelsen, og oplysninger om efterladte.
  • Øvrig kontakt til kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter.
    • Navn, telefonnummer, e-mailadresse og indholdet af den besked, du sender til os.
  • Overholdelse af lov om beskyttelse af whistleblowere
    • Vi behandler personoplysninger til brug for håndtering og undersøgelse af indberetninger omfattet af EIFOs whistleblowerordning.
    • Almindelige personoplysninger (navn, telefonnummer, e-mailadresse) og indholdet af den indberetning, du sender til os (f.eks. personfølsomme oplysninger og/eller oplysninger om lovovertrædelser).
  • Behandling af henvendelser modtaget via EIFOs klageadgang
    • Vi behandler personoplysninger til brug for håndtering og undersøgelse af indberetninger modtaget via EIFOs klageadgang, herunder til brug for kontakt med indberetter.
    • Almindelige personoplysninger (navn, e-mailadresse) og indholdet af den indberetning, du sender til os.

 

Baggrund for behandling af persondata 

Vi skal have et retsgrundlag (lovlig grund) for at behandle dine personoplysninger. Retsgrundlaget vil være et af følgende:

  • Overholdelse af en retligforpligtelse jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1 litra C:
    • Hvidvaskloven,
    • CPR-loven.
    • Statsstøttereglerne
    • Lov om beskyttelse af whistleblowere
    • EIFO-Loven
    • Markedsmisbrugsforordning (MAR)
    • OCED arrangementet

  • Almindelige personoplysninger (alle personoplysninger undtagen CPR-nummer) behandler vi med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a (samtykke), litra b (indgåelse af kontrakt), litra c (retlig forpligtelse), litra f (legitim interesse).

  • Den legitime interesse består blandt andet i vores behov for at behandle kontaktoplysninger og henvendelser modtaget under EIFOs klageadgang, undersøge og vurdere kreditværdighed i forbindelse med vores ydelser, undersøge og identificere eventuelle årsager, der kan medføre negativ omtale, varetagelse af vores CSR-forpligtelser (corporate social responsibility), samt til at forebygge og undgå arbejdsskader og dødsfald i forbindelse med vores projekter. 

  • Derudover består den legitime interesse også til afholdelse af netværksarrangementer, events, receptioner og lignende begivenheder, hvor der kan forekomme deling af deltagerlister under eller efterfølgende disse arrangementer og events.

  • Såfremt du besidder eller er i betragtning til en stilling hos et porteføljeselskab, hvor EIFO er medejer, og EIFO bliver anmodet om at bistå med evaluering af din egnethed som kandidat, behandler EIFO dine personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Det vil sige, at vi har vurderet, at både du og vi har interesse i behandlingen.

  • Personoplysninger om helbred på ledelsen af en virksomhed eller specifikke projekter, oplysninger om allergier i forbindelse med events og receptioner behandles med hjemmel i databeskyttelsespersondataforordningens art. 9, stk. 2, litra a (samtykke).

  • CPR-numre behandler vi med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 87, samt databeskyttelseslovens § 11, og oplysninger om strafbare forhold behandler vi med hjemmel i databeskyttelseslovens § 8.

  • Personoplysninger om race, etnicitet og fingeraftryk behandler vi med hjemmel i persondataforordningens art. 9, stk. 2, litra c, da de er nødvendige for at beskytte den registreredes vitale interesser. 

  • Personoplysninger omkring politisk tilhørsforhold behandler vi med hjemmel i persondataforordningens art. 9, stk. 2, litra e, da de er offentliggjort af den registrerede eller med hjemmel i hvidevaskloven.

 

Hvor får vi oplysningerne fra? 

Vi indsamler personoplysninger fra følgende kilder: 

  • Direkte fra dig eller fra din arbejdsplads.
  • Fra samarbejdspartnere.
  • Fra banker og andre finansielle virksomheder.
  • Fra tredjeparter som leverandører, advokater og konsulenter, der hjælper os i forbindelse med et projekt eller et engagement.
  • Fra referencer.
  • Fra offentlige myndigheder.
  • Fra offentligt tilgængelige kilder, blandt sociale medier, NN markedsdata, EU’s sanktionsliste, OFAC-listen igennem ORBIS, oplysninger fra Compliance Catalyst (KYC system), søgemaskiner og nyhedsmedier. 
  • Fra indberetninger modtaget via EIFOs whistleblowerordning og/eller klageadgang

 

Videregivelse af persondata 

Vi kan dele dine personoplysninger med: 

  • Tredjeparter, som vi samarbejder med, eller som hjælper os. Blandt andet kreditvurderingsbureauer, rådgivere og andre leverandører af tjenesteydelser.
  • Derudover kan det være nødvendigt at videregive personoplysninger med de øvrige långivere og organisationer, der har indgået aftale med EIFO om tabsdækning på låneforhold. 
  • Offentlige myndigheder, som vi har pligt til at informere.
  • Andre deltagere i et engagement eller et projekt.
  • Oplægsholderes identitet og CV kan vi helt eller delvis offentliggøre, f.eks. i forbindelse med annoncering af arrangementer. 
  • Garantistillere, privatpersoner med fuldmagt, advokater, revisorer eller andre, som du har givet os fuldmagt til at dele oplysningerne med.
  • Pipeline- og porteføljeselskaber (hvor EIFO har eller overvejer medejerskab), disses bestyrelser (typisk forperson) og/eller medinvestorer.
  • Med henblik på social og økonomisk analyse eller til statistiske formål, hvor dette er i samfundets interesse.
  • Vi overlader personoplysninger til databehandlere, som behandler dine personoplysninger på vegne af og efter instruks fra os.

Ovenstående er ikke gældende for cookiedata. EIFO sælger eller videregiver ikke cookiedata til tredjeparter. 

Hvis EIFO yder et lån under enten COSME, InnovFin, CCS-programmet, eller InvestEU-programmet, kan der ud over videregivelserne, som er beskrevet ovenfor, også ske videregivelse til Den Europæiske Investeringsfond, Den Europæiske Investeringsbank, Kommissionen eller andre af den Europæiske Unions institutter eller organer, som i henhold til gældende ret er bemyndiget til at foretage revision eller kontrol. 

 

Overførsel af persondata til tredjelande 

EU-forordningen om persondata gælder i EU-landene. I forbindelse med konkrete projekter kan det ske, at EIFO har behov for at overføre personoplysninger til samarbejdspartnere uden for EU, hvor projektet foregår. 

Vi arbejder med to scenarier: 

  • Lande eller virksomheder, som ifølge EU-Kommissionens vurdering beskytter personoplysninger på et tilstrækkeligt niveau – enten gennem lovgivning eller gennem andre foranstaltninger.
  • Lande eller virksomheder, som ifølge EU-Kommissionens vurdering ikke beskytter personoplysninger på et tilstrækkeligt niveau.

I tilfælde, hvor EU-Kommissionen ikke har vurderet at landene eller virksomhederne beskytter personoplysninger på et tilstrækkeligt niveau, vil EIFO tage tilstrækkelige forholdsregler ved at benytte Kommissionens standardkontrakter. Derudover skal indgåelse af aftalen med den pågældende leverandør godkendes af EIFOs ledelse. 

EIFO kan også benytte adfærdskodekser, som er godkendt efter Artikel 40, og en godkendt certificeringsmekanisme i henhold til Artikel 42. 

Du kan få yderligere oplysninger vedrørende tredjelandsoverførsler og overførelsesgrundlag ved at kontakte os på kontakt@eifo.dk.

 

Sikkerhed 

EIFO har som dataansvarlig truffet de fornødne fysiske, tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine personoplysninger tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at oplysningerne kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med gældende databeskyttelsesret.  

 

Opbevaring og sletning af persondata 

EIFO opbevarer kun personoplysninger, som er nødvendige til det konkrete formål, medmindre EIFO har et retligt eller administrativt behov. Eksempelvis kan EIFO have en pligt til at opbevare oplysninger i et længere tidsrum i henhold til hvidvask eller arkivloven. 

EIFO opbevarer kontaktoplysninger så længe vi fortsat har behov for oplysningerne. Eksempelvis, hvis vi vurderer, at det kan blive relevant at indlede et fremtidigt samarbejde. Kontaktoplysningerne gennemgås årligt for at sikre, at de stadig er relevante at opbevare.  

Personoplysninger i forbindelse med konkrete projekter og indgåede kontrakter opbevarer vi i 5 år, efter at projektet er afsluttet.

Personoplysninger i forbindelse med virksomheder, hvori EIFO har ejerskab, opbevares i 5 år efter bogføringsloven. Dog træder slettepligten først i kraft 5 år efter udløb af EIFOs interne fondsstruktur, hvorigennem investeringen er foretaget. Hvis EIFO også har ydet lån til virksomheden skal data opbevares så slettefrister for virksomheder med både lån og egenkapital overholdes.

Personoplysninger i forbindelse med investering i fondsstrukturer opbevares i 5 år efter bogføringsloven. Dog træder slettepligten først i kraft 5 år efter reelt udløb af fondsstrukturen og ophør af samarbejde med aktuelt management team, dvs. Personoplysninger opbevares så længe EIFO samarbejder med fonden og/eller management teamet (fx ved investering i senere fonde med samme management team).

Personoplysninger i forbindelse med projekter, der ikke bliver til noget, opbevarer vi i 3 måneder, efter det er klart, at forretningen ikke bliver til noget. EIFO gemmer dog oplysningerne i 5 år, hvis det er foretaget af KYC.  

Personoplysninger i forbindelse med afviste tilbud og konsulenter opbevarer vi i 6 måneder, medmindre der er lavet KYC, kan oplysninger af forskellige årsager blive opbevaret længere for at leve op til lovkrav, f.eks. i hvidvaskloven.

Personoplysninger i forbindelse med lån, opbevarer vi i 5 år efter lånet er fuldt afdraget. Såfremt lånet er sket med støtte fra EIF, opbevarer EIFO oplysningerne i 7 år, efter lånet af afdraget. Hvis en kunde har et lån et andet sted i EIFO, bevares sagen, indtil den anden sag er afsluttet. I særlige tilfælde vil der være kortere eller længere opbevaringsperioder, herunder overholdelse af retlige krav til sletning eller opbevaring. For eksempel hvis EIFO har ydet BA-lån med tilknytning af en ikke-tidsbegrænset bonusaftale. 

Personoplysninger i forbindelse med statsstøttede lån opbevares af EIFO i 10 år efter ydelsen af støtten og kan fremsendes til EU-Kommissionen på dennes anmodning.  

Personoplysninger i forbindelse med en stilling hos et af EIFOs porteføljeselskaber, hvor EIFO bliver anmodet om at bistå med evaluering af din egnethed som kandidat, opbevarer EIFO som hovedregel i 180 dage svarende til 6 måneder efter et afslag.

Personoplysninger i forbindelse med deltagelse i events og arrangementer, opbevarer EIFO i 1 måned efter arrangementet/eventet er afsluttet. Ved opkrævning af betalingsoplysninger, opbevares disse i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører.  

Det er meget forskelligt, hvor længe vi opbevarer cookiedata. Nogle cookies opbevarer vi kun så længe som dit besøg på hjemmesiden varer. Andre som eksempelvis marketingscookies beholder vi i flere år. Det fulde overblik over cookies, og hvor længe, de løber, kan de se i vores cookiepolitik.

Indberetninger modtaget under EIFOs whistleblowerordning opbevares så længe det er nødvendigt og forholdsmæssigt for at overholde de krav, der følger af loven. Hvis der foretages anmeldelse til politiet eller en anden myndighed, afsluttes indberetningen straks efter afslutning af sagen hos de pågældende myndigheder. Indberetninger slettes som udgangspunkt i whistleblowerordningen senest 45 dage efter, at behandlingen er afsluttet, medmindre der er en legitim grund til fortsat opbevaring. Oplysningerne opbevares i øvrigt i henhold til interne retningslinjer for sletning.

Indberetninger modtaget under EIFOs klageadgang slettes i henhold til de generelle interne fastsatte slettefrister vedr. det konkrete område, som den pågældende indberetning omhandler.   

 

Særligt om cookies og nyhedsbreve

Cookiedata

Når du besøger vores hjemmeside, indsamler vi data om dig og din brug af vores indhold. I første omgang forbinder vi ikke disse data til dig som person, men alene til din computer, mobiltelefon eller tablet (enhed). 

Det foregår ved, at vi sætter såkaldte cookies på din enhed.  

Hvad er en cookie? 
En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus. 

Hjemmesidens brug af cookies 
Nogle cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Nødvendige cookies, fx til at huske dit cookievalg, kan ikke afvises. Du kan fravælge alle andre cookie-kategorier i vores cookie pop-up, hvis du ønsker det. Funktionelle cookies, statistiske cookies og markedsføringscookies kan fra- og tilvælges uafhængigt af hinanden. 

Cookies hjælper os med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog, som du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger i perioder også cookies til at målrette vores annoncering over for dig. Helt overordnet anvendes cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant for dig som muligt, både på eifo.dk og som annoncer på internettet og sociale medier. 

Du kan se en fuldstændig liste over de cookies, vi sætter i cookiedeklarationen i bunden af cookiepolitikken samt under "Vis detaljer" i vores cookie pop up.  

Specifikt om statistiske cookies på hjemmesiden uMarketingSuite 
På vores website bruger vi uMarketingSuite, som ved hjælp af en cookie tillader os, at analysere vores besøgendes adfærd på hjemmesiden. For at gøre dette, bruger vi blandt andet din anonymiserede IP-adresse, cookie ID, website- og klikadfærd, hvordan du kom ind på websitet og fra hvilken browser. Data bliver processeret i EU. EIFO vil udelukkende have adgang til disse data, hvorfor uMarketingSolutions ikke vil være i besiddelse af disse data.  

Hvor længe opbevares cookies? 
Det er varierende, hvor længe cookies opbevares på dit udstyr. Det fremgår af cookiedeklarationen ud for hver enkelte cookie, hvornår cookien udløber. Tiden regnes fra den seneste gang, du besøgte eifo.dk. Efter udløb vil cookies automatisk blive slettet. 

Sessionscookies: Levetiden for sessionscookies starter, når du åbner din browser, og løber, indtil du lukker den igen. Disse cookies slettes automatisk, når du lukker din browser. 

Vedvarende cookies: Vedvarende cookies har en foruddefineret levetid og gemmes i din browser, indtil de udløber, eller du sletter dem. Disse cookies viser, om enheden har besøgt hjemmesiden tidligere. 

Sådan afviser eller sletter du dine cookies 
Du kan altid afvise cookies på din computer, tablet eller telefon ved at ændre indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne, afhænger af hvilken browser, du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du gør det, er der funktioner og services, du ikke kan bruge, fordi de forudsætter, at hjemmesiden kan huske de valg, du foretager. 

Vejledninger til sletning af cookies findes på nedenstående links: 

Husk: Bruger du flere Internet-browsere, skal du slette cookies i dem alle.  Se mere om cookies under vores cookiepolitik som du finder her.

Nyhedsbreve

Registrering og behandling af dine oplysninger  
Ved tilmelding til et eller flere af EIFOs nyhedsbreve accepterer du, at dit navn og din e-mailadresse registreres, og at vi sender dig nyhedsbreve.   

Vi vil behandle de oplysninger, som du har givet os til følgende: Sende dig nyheder, invitationer til events samt øvrigt markedsføringsmateriale, som vi tror kunne være interessant for dig inden for dine valgte interesseområder og events, via e-mail. Vi benytter også navn og e-mailadresse til efterfølgende dokumentationsformål.  

Vores nyhedsbreve indeholder pixels, der registrerer, hvor mange og hvem der åbner nyhedsbrevene, hvornår nyhedsbrevene åbnes (dato og tidspunkt), hvilke links der klikkes på, om det gøres fra en mobilenhed eller desktop, og hvilket operativsystem der benyttes. 

Disse informationer benytter vi til at analysere, hvilke nyheder modtagerne åbner, og hvilke artikler modtagerne klikker sig videre til. På den baggrund tilrettelægger vi fremtidige nyhedsbreve – fx i hvilken rækkefølge historierne skal præsenteres i nyhedsbrevet.    

Modtagelse af nyhedsbreve samt vores behandling af pixeldata sker på baggrund af dit samtykke jf. art. 6 stk.1 litra a samt markedsføringsloven, hvor den gør sig gældende. 

Dit navn og din e-mailadresse behandler vi på baggrund af vores legitime interesse til dokumentations formål, herunder dokumentation af samtykket jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f.  

Dit navn, din e-mailadresse samt oplysninger om åbning af nyhedsbreve, klik på links, device og operativsystem bliver ikke brugt til andre formål end de beskrevne og bliver ikke videregivet til andre.  

Tilbagetrækning af samtykke  
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at klikke på afmeldingslinket i bunden af dit seneste nyhedsbrev eller ved at sende en mail til nyhedsbrev@eifo.dk, hvor du skriver, at du ønsker at afmelde dig fra nyhedsbrevet.   

Opbevaring og sletning af data
Når du har tilbagetrukket dit samtykke, opbevarer vi dine oplysninger, så længe de er nødvendige i forhold til de formål, som lå til grund for vores indsamling og behandling, herunder dokumentationsformål. 

E-mailadresser, som ikke er tilmeldt nogen mailinglister (nyhedsbreve), og der ikke er registreret aktivitet på i to år, slettes automatisk. 

Statistik om åbninger af nyhedsbreve og klik på links bliver løbende anonymiseret efter syv dage. Herefter indgår oplysningerne kun i generel statistik og kan ikke henføres til personer. 

 

Dine rettigheder 

Du har en række rettigheder i relation til de oplysninger, som EIFO indsamler, behandler og opbevarer om dig. 

  • Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger EIFO behandler om dig. Du kan bede om en kopi af de data vi har liggende om dig og få det tilsendt som csv-fil/Excel-fil. Det foregår ved at sende en e-mail til kontakt@eifo.dk. Vi kvitterer for modtagelsen og behandler din henvendelse så hurtigt som muligt.

  • Du kan anmode om at få forkerte oplysninger rettet eller få oplysninger slettet tidligere, end vi som udgangspunkt sletter persondata. Du kan også anmode om, at vi begrænser eller berigtiger behandlingen af personoplysninger om dig.

  • Du kan sige nej til eller få begrænset, at vi behandler oplysninger om dig.  Det kan dog medføre, at vi ikke kan indgå aftaler eller på anden måde samarbejde med dig, ligesom det kan have konsekvenser for vores levering af ydelser.

  • Du kan ubetinget sige nej til, at vi bruger dine personoplysninger til direkte markedsføring.
  • I nogle tilfælde kan vi bede dig om lov til (få dit samtykke til) at benytte dine personoplysninger. Du kan altid trække dit samtykke tilbage, men det kan dog først gælde fra det tidspunkt, hvor du trækker det tilbage.

  • Du kan bede om at få udleveret de personoplysninger, som du selv har givet os.

  • Du kan og har ret til, hvis vi anvender oplysninger baseret på dit samtykke eller en aftale, og behandlingen af oplysningerne automatiseres, at få en kopi af de oplysninger, som du har givet os, i et digitalt, maskinlæsbart format. Du har ret til at få overført disse personoplysninger til en tredjepart uden hindring fra EIFO, hvis det er teknisk muligt. Vi vil informere såfremt der foretages automatiske afgørelser.

  • Du kan klage til Datatilsynet.

Vær venligst opmærksom på, at der kan være betingelser eller begrænsninger i forhold til dine rettigheder. 

 

Hvem kan du kontakte? 

Klagemulighed 
Hvis du vil klage over EIFOs indsamling og brug af persondata, kan det ske til Datatilsynet. 

Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
E-mail: dt@datatilsynet.dk
Tlf.nr.: +45 33 19 32 00 

Hvis du har spørgsmål til, hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger og kundedata, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver:  

E-mail: dpo@eifo.dk 
Tlf.nr.: +45 35 46 26 00 

Den juridiske enhed, som har ansvaret for persondata, er: 

Danmarks Eksport- og Investeringsfond 
CVR: 43478206 
Haifagade 3
2150 Nordhavn 
Danmark 

Email: reception@eifo.dk 
Tlf.nr.: +45 35 46 26 00 

Denne persondatapolitik er sidst opdateret oktober 2024.