Det har gennem årtier været diskuteret, hvor længe USA’s offentlige underskud kan fortsætte. Den debat er blusset op igen efter Trumps første måned på magten.
Af Lynge Gørtz Smestad, principal analyst, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Det er ingen hemmelighed, at USA har udfordringer med sine statsfinanser. Faktisk har landet haft underskud på sine offentlige finanser gennem årtier, og den offentlige gæld er derfor vokset og vokset. Gælden udgør aktuelt ca. 120 pct. af BNP. Selv om USA’s udfordrede statsfinanser er ikke noget nyt problem, er debatten om statsfinanserne blusset op igen i Trumps første måned som præsident.
Det skal ses i en større sammenhæng. Trump har en særegen måde at tænke politik på, hvor posen rystes på en måde, vi ikke har set før. Trumps retorik og politik skaber ifølge mange usikkerhed om de amerikanske samfundsinstitutioner, om USA’s forhold til resten af verden og om hele det globale handelssystem. Den usikkerhed kan potentielt have en indvirkning på de amerikanske statsfinanser. USA er nemlig afhængig af udlandet for at kunne finansiere sit underskud, og tillid spiller altid en rolle i forholdet mellem kreditorer og debitorer. Selv om der endnu ikke er noget der tyder på, at USA på den korte bane skulle få problemer med sin gæld, er det alligevel værd at se nærmere på, hvordan Trump-administrationens politikker potentielt kan påvirke underskuddet og muligheden for at finansiere det.
Statens udgifter er ’sticky’
Det amerikanske underskud ventes i 2025 at blive i omegnen af 1.900 milliarder dollars svarende til 6 pct. af BNP, hvilket er historisk højt. Det store underskud er særligt bemærkelsesværdigt, da USA har fuld beskæftigelse, hvilket alt andet lige mindsker de offentlige udgifter og øger indtægterne. Omkring 60 pct. af den amerikanske stats udgifter dækker over velfærdsydelser, der er nedfældet ved lov, og som derfor i princippet kører på ’automatpilot’. Hvis man lægger udgifter til forsvar samt servicering af statsgælden til, stiger andelen til 86 pct. De amerikanske politikere kan i princippet godt beslutte at skære i udgifterne til lovgaranterede velfærdsydelser eller til forsvaret, men det er formentligt ikke specielt politisk opportunt. Derfor er det vanskeligt at reducere de offentlige udgifter ved at skære i ydelserne.
DOGE modsvarer ikke skattelettelser
En anden måde at forbedre statsfinanserne på er ved at effektivisere. Effekten af effektiviseringer skal dog holdes op imod eventuelle nye udgifter. Hvis effektiviseringerne ikke står mål med de nye udgifter, kan det samlede underskud godt vokse. For Trump-administrationen er balancen mellem effektiviseringer og skattelettelser centralt for, hvor stort underskuddet bliver. Trump har nemlig lovet en række skattelettelser, der både dækker over forlængelse af tidligere skattelettelser og indførelse af nye – bl.a. afskaffelse af skat på drikkepenge og overtidsbetaling. Hvis de tidligere skattelettelser forlænges, vil det isoleret set belaste statsfinanserne med ca. 450 milliarder dollars om året.
Det er samtidig usikkert, hvor store besparelser der kan hentes via det meget omtalte ’Department of Government Efficiency’ (DOGE) under ledelsen af Elon Musk, som har til opgave at reducere det offentlige bureaukrati og skære ned på udgifterne. DOGE er begyndt at sende mails ud til offentligt ansatte, hvor de ansatte bedes dokumentere deres arbejdsopgaver, hvis de vil undgå en fyreseddel. Det er dog tvivlsomt, om DOGE kan hente besparelser, der modsvarer de foreslåede skattelettelser.
Økonomiske institutioner under pres
Eftersom USA finansierer sit underskud bl.a. ved at låne af udlandet, har tilliden mellem USA og de internationale kreditorer stor betydning. Det gælder ikke mindst, fordi USA er i den gunstige situation, at gælden er i landets egen valuta. Tilliden til dollaren og den amerikanske centralbank er afgørende for USA’s muligheder for at tiltrække investorer til sin gæld. Trump har flere gange flirtet med tanken om, at han skulle have større indflydelse på den amerikanske centralbanks beslutninger, hvilket strider imod idealet om en uafhængig centralbank. På sigt kan det betyde, at tilliden til de amerikanske økonomiske institutioner lider et knæk, hvilket også kan føre til reaktioner i obligationsmarkedet.
Den problematik bliver kun forstærket af, at der er sket et skifte i sammensætningen af USA’s kreditorer, hvor udenlandske centralbanker og statslige pensionsfonde, herunder navnlig i Kina og Japan, har reduceret deres beholdninger af amerikanske statsobligationer. Den amerikanske stat beror i stigende grad på kreditorer, som har en mere flygtig karakter, såsom hedgefonde og private investorer. Samtidig er den amerikanske stat begyndt i stigende grad at finansiere underskuddet ved at udstede kortfristede obligationer.
Stigende renter
Ingen kan forudsige fremtiden, men ovenstående udvikling kan potentielt påvirke USA’s muligheder for at tiltrække investorer til sin gæld. Renten på en 10-årige amerikansk statsobligation er steget de seneste år og ligger aktuelt på ca. 4,5 pct., mens en 1-årig obligation ligger på lige godt 4 pct. Det er niveauer, der er væsentligt højere end det, den amerikanske stat har været vant til de sidste 15 år. De højere renteniveauer betyder, at staten skal bruge en større andel af dens indtægter på at servicere gælden. Staten ventes at bruge 952 milliarder dollars på rentebetalinger i 2025. Det beløb svarer nogenlunde til de samlede udgifter til det amerikanske militær.
Det bliver spændende at følge debatten om det amerikanske underskud og den amerikanske statsgæld. Da USA’ er verdens største økonomi, kan finanspolitiske beslutninger i USA påvirke hele den globale økonomi.