Søndag den 27. oktober går 2,8 millioner uruguayanere til præsident- og parlamentsvalg samt folkeafstemninger vedrørende sikkerhed og pension. Et ja til et forslag fra landets fagforeninger om at sænke pensionsalderen fra 65 til 60 år vil gå imod en vigtig pensionsreform fra 2023 og kan skabe usikkerhed om finanspolitikken. Udsigterne er dog fortsat gode for landet, der har et meget attraktivt forretningsklima.
Af: Lars Piil Damm, Principal Analyst i Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Valg med sikkerhed og pension på dagsordenen
Søndag den 27. oktober går uruguayanerne til valg. Den siddende præsident, Luis Lacalle, fra det centrum-højreorienterede Partido Nacional (PN) kan ikke genopstille, så kampen om at blive landets næste præsident ventes at stå mellem den venstreorienterede Yamandu Orsi og Alvaro Delgado fra PN. Det vil formentlig være nødvendigt med en anden valgrunde den 24. november for at finde vinderen, og det er usikkert, hvem der vil gå sejrrigt ud. Orsi er dog klar favorit til at få flest stemmer i første valgrunde, hvor vælgerne har en række kandidater at vælge imellem.
Sikkerhedssituationen rangerer ifølge meningsmålinger som vælgernes største bekymring i dette valg. Uruguay er blevet et transitland for kokain i de seneste år, og i 2023 var mordraten på 11,2 per 100.000 indbyggere, hvilket var væsentligt over lande som Chile og Paraguay, men under det halve af niveauet i Colombia og Mexico. Ved valget den 27. oktober skal vælgerne også stemme om, hvorvidt forfatningen skal ændres, så politiet får mulighed for at gennemføre natlige politirazziaer af private boliger. Meningsmålinger viser, at omkring to tredjedele af vælgerne er for dette forslag.
De langsigtede udsigter er dog fortsat gode for Uruguay, og landets politiske og økonomiske stabilitet, stærke institutioner og gode forretningsklima vil fortsat tiltrække investeringer til landet i de kommende år,
Skal pensionsalderen sænkes til 60 år?
Vælgerne skal også tage stilling til et forslag stillet af landets sammenslutning af fagforeninger om, at pensionsalderen skal sænkes fra 65 til 60 år, hvilket vil omgøre en vigtig pensionsreform fra 2023. Præsident Lacalle og et bredt spektrum af politikere har advaret mod at omgøre pensionsreformen, da den anses for at være afgørende for at sikre holdbarheden af de offentlige finanser. En tidligere præsident, Mujica, har sagt, at en omgørelse af reformen vil skabe kaos for Uruguays økonomiske fremtid. Det er usikkert, om der vil være flertal blandt vælgerne for at sænke pensionsalderen.
Store investeringer afspejler tillid til Uruguay
De langsigtede udsigter er dog fortsat gode for Uruguay, og landets politiske og økonomiske stabilitet, stærke institutioner og gode forretningsklima vil fortsat tiltrække investeringer til landet i de kommende år.
For nylig annoncerede Google, at selskabet ville investere USD 850 mio. i et datacenter i Uruguay. Der er blot tale om Googles andet datacenter i Latinamerika. Investeringen viser, at der er stor tillid Uruguays forretningsklima. En medvirkende årsag til, at Google valgte Uruguay, var Uruguays høje andel af vedvarende energi i elproduktionen. Hele 36 pct. af Uruguays elproduktion kommer fra vindenergi. Andre faktorer, der gør Uruguay attraktiv for teknologifirmaer, er en god telekom-infrastruktur og veluddannet arbejdskraft, så der er gode muligheder for, at der kan komme flere tech-investeringer til Uruguay i de kommende år.
Uruguay er dog fortsat meget afhængig af produktion og eksport af primære og forarbejdede landbrugs- og skovvarer, såsom oksekød, papirmasse, sojabønner og mejeriprodukter. Finske UPM har således investeret over USD 3 mia. i Uruguay i de seneste år, som er gået til en ny papirmassefabrik og tilhørende infrastruktur. Uruguay har et godt klima for eukalyptustræer, som anvendes i papirmasseproduktionen.
Fremgang i væksten
Uruguays afhængighed landbrugsvarer afspejler sig i landets økonomiske vækst, der ventes at stige til 3,2 pct. i år, mens den kun var 0,4 pct. i 2023, hvor landet i en periode var ramt af en alvorlig tørke.
Mindskede prisforskelle mellem Uruguay og den store og økonomisk ustabile nabo Argentina er også med til at øge efterspørgslen og væksten i Uruguay i år, modsat sidste år, hvor uruguayanerne valfartede til Argentina for at drage fordel af de store besparelser på en lang række varer som følge af en svag argentinsk peso.
Høj kreditværdighed
Som et tegn på Uruguays stabilitet blev statens kreditværdighed opgraderet af Moody’s tidligere i år og af Fitch og S&P sidste år, så Uruguay nu er ratet i niveauet BBB til BBB+ af alle tre ratingbureauer, hvilket er ret højt. Uruguay har en acceptabel offentlig gæld på omkring 64 pct. af BNP og har haft underskud på over 3 pct. af BNP på de offentlige finanser i de seneste år. Der er sket fremskridt i forhold til coronakriseåret 2020, hvor den offentlige gæld nåede op på 75 pct. af BNP, og underskuddet på de offentlige finanser var over 5 pct. af BNP.
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig, statslig finansiering. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution. EIFO har mere end 5.000 kunder og et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. EIFO er skabt ved en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond i 2023. Med finansiering baner vi vejen for dem, der tør tænke større. Sammen gør vi Danmark rigere på det, der gør en forskel. Læs mere på www.eifo.dk