Meget tyder på, at vi er på vej ind i en periode, der er lige så farlig, som 1930’erne eller den kolde krig var. Samtidig synes den tidligere regelbaserede verdensorden i stigende grad at blive erstattet af jungleloven.
Af: Lars Piil Damm, Principal Analyst i Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Det anerkendte politiske risikoanalysefirma Eurasia Group med hovedkvarter i New York, USA vurderer, at verden er på vej ind i en periode, der er lige så farlig, som 1930’erne eller den kolde krig var. Årsagen er ifølge denne vurdering, at der er en kritisk mangel på globalt lederskab, da intet land eller ingen samling af lande har vilje eller er i stand til at drive en global agenda og bevare den internationale orden.
Ifølge Eurasia Group ville USA kunne være den magt, der med opbakning fra allierede kunne sikre en vis orden i verden, men tesen er, at med et USA ledet af den isolationistiske Trump, vil USA i endnu mindre grad end hidtil optræde som verdens politimand. USA’s forsvarsminister, Pete Hegseth, har fx udtalt, at USA ikke længere vil prioritere Europa og Ukraine, da USA’s regering ønsker at fokusere på at sikre USA’s grænser og afskrække Kina.
Den stærkes ret
Samtidig synes den tidligere regelbaserede verdensorden i stigende grad at blive erstattet af den stærkes ret eller jungleloven. Ruslands invasion af Ukraine er et af de mest skræmmende eksempler på dette. Det er dog også et dårligt eksempel over for andre lande, når Trump truer med at overtage Grønland og Panamakanalen med militær magt og gøre Canada til den 51. stat i USA. Og Trump vil også gerne overtage Gazastriben. Det må give anledning til overvejelser i Rusland og Kina, der begge aktivt arbejder på at udvide deres territorier.
Med Ruslands aggressioner mod Ukraine og Trumps manglende lyst til at fortsætte den militære støtte til Ukraine kunne man have håbet, at EU-landene havde stået stærkere militært. Det er dog positivt, at situationens alvor er ved at gå op for en lang række europæiske og andre lande, der bakker Ukraine op, hvilket topmødet i London den 2. marts vidnede om. Her gav landene udtryk for deres fortsatte støtte til Ukraine, og Storbritannien, Frankrig og andre vil samarbejde med Ukraine om en plan, der skal stoppe kampene i Ukraine og diskutere den med USA.
Usikkert om NATO vil bestå
Friedrich Merz, leder af det konservative CDU og efter alt at dømme kommende kansler, udtalte på den tyske valgaften den 23. februar, at USA’s nuværende regering er ret ligeglad med Europa, samt at han er usikker på, om NATO vil bestå i sin nuværende form efter NATO-topmødet i juni, eller om der vil være behov for at opbygge en uafhængig europæisk forsvarsevne meget hurtigere. Eurasia Group vurderer, at der er en potentiel risiko for, at NATO ikke længere vil findes i løbet af få måneder.
Forhåbentlig er denne frygt overdrevet, og Trump udtalte den 27. februar, at han støtter NATO’s artikel 5, som siger, at et angreb på et NATO-land vil blive betragtet som et angreb på alle NATO-lande. Danmarks og en række andre europæiske landes udmeldinger på det seneste om et behov for en hurtig og kraftig styrkelse af landenes forsvar viser dog, at man ser en risiko for, at USA ikke vil komme Europa til undsætning, hvis Rusland fx fortsætter sin ekspansion mod vest.
Usikkerheden betyder, at der vil være behov for en historisk udbygning af Europas forsvarsindustri i de kommende år, og Ukraine samt forsvars- og sikkerhedsområdet er blevet fokusområder for Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) i de senere år og vil formentlig være det i mange år.